Bestyrelsen består af en valgt formand og 2-4 bestyrelsesmedlemmer.
Det tilstræbes at der afholdes bestyrelsesmøde en gang om måneden med følgende dagsorden:
1) Godkendelse af dagsorden.
2) Godkendelse af referat.
3) Gensidig orientering.
4) Økonomi.
5) Vedligeholdelsesplan.
6) Sager
7) Eventuelt
8) Dato for næste møde.
Foreningen har antenner monteret på taget, signalet føres til en forstærker i kælderen under nummer 16 og herfra videre i et “sløjfesystem” op til lejlighederne på begge sider af opgangene. Tilslutningsboksen sidder typisk ved døren til stuen ud mod gaden.
Her kan modtages diverse kanaler eksempelvis DR, SVT samt Boxer.
Der må ikke foretages indgreb eller afbrydelse af kabelføringen til boksene da det påvirker hele systemet.
Derudover har foreningen aftale med YouSee om signal via foreningens programfordelingsanlæg i kælderen under nummer 18.
Herfra føres kabler ud til alle lejligheder og kablerne er tilsluttet samme boks som internettet.
Det er op til den enkelte at lave aftale med YouSee.
Foreningen har aftale med Fiberby a/s om 1000 Mbit for 125,- om måneden per husstand, beløbet trækkes, jævnfør beslutning på ordinær generalforsamling den 16. januar 2015, hver måned hos den enkelte.
Kablet fra Fiberby er tilsluttet en switch i kælderen under nummer 18 og herfra går der et kabel til hver enkelt lejlighed.
I de store lejligheder er kablerne ført op i skorstenen lige ved siden af hoveddøren og tilslutningsboksen er monteret på den skorsten, i de små lejligheder er kablerne ført op i den skorsten som sidder umiddelbart overfor hovedøren og tilslutningsboksen sidder et eller andet sted på den skorsten.
Router eller computer kan tilsluttes direkte til boksen og man behøver ikke at foretage sig noget i forbindelse med ind- eller udflytning.
Derudover har foreningen aftale med YouSee om TV-signal og bredbåndsforbindelse via vores anlæg i kælderen under nummer 18, her vil det være muligt at lave en individuel aftale om bredbånd og TV-signal og til slut er der gamle telefonkabler på bagsiden af ejendommen til hver lejlighed, hvor det også vil være muligt at lave individuel aftale om telefon og internetforbindelse.
Ejendommen er tilsluttet fjernvarme som kommer ind via foreningens fyrrum der ligger i bagkælderen i nummer 20.
Varmen produceres i en varmeveksler, her er også ekspansionsbeholder og cirkulationspumper.
Varmrørene føres frem via kældrene og med 4 stigestrenge på begge sider af hver opgang, ialt 24 stigestrenge som i tilfælde af reparationer kan lukkes individuelt i kælderen.
Der må ikke foretages ændringer i varmeinstallationerne uden aftale med bestyrelsen.
Radiatorerne er forsynet med trådløse forbrugsmålere.
For at trække mest mulig varme ud er radiatorerne i bunden af alle opgange på både for- og bagtrapper samt i barnevognsrummet koblet på systemets returstreng.
Ejendommen får varmt vand via fjernvarme som er ført ind i foreningens fyrrum der ligger i bagkælderen i nummer 20.
Vandet opvarmes her i en varmeveksler og cirkuleres gennem alle lejlighederne, i den forbindelse sidder der automatiske udluftere i loftrum nummer 1, 11 og 21.
I hver lejlighed sidder der en trådløs forbrugsmåler samt stophane til det varme vand.
Alle reparationer frem til og med forbrugsmåleren påhviler foreningen og alle reparationer efter stophanen påhviler den enkelte andelshaver
Koldt vand føres ind i ejendommen under hver opgang og fordeles i stigestrenge til højre og venstre side, der er en trådløs forbrugsmåler samt en stophane i hver lejlighed.
Alle reparationer frem til og med forbrugsmåleren påhviler foreningen og alle reparationer efter stophanen påhviler den enkelte andelshaver.
Alle vægge der omkranser lejligheden samt den væg der deler lejligheden på tværs er pudsede murstensvægge. Huller her laves med et almindeligt murbor (ikke slag) og der anvendes rawlplugs til fastgørelse af emner.
Væggene på begge sider af badeværelset er koksvægge også her bores der med murbor og der anvendes rawlplugs. Væggene er uden beklædning cirka 80 mm tykke.
Vægge ind mod naboen i samme opgang er pudsede trævægge, det vil sige de er opbygget af brædder som står lodret i et lag og vandret i et andet med cirka 10 mm mellemrum. Her bores for med et træbor for at finde et bræt som skruer kan fastgøres direkte i.
I de store lejligheder er væggen mellem de to stuer konstrueret på samme måde.
Gulvet i badeværelset er beton, det eneste sted i lejligheden, hvor der skal anvendes slagbor for at lave huller.
Koksvæg
Pudset trævæg
Vinduerne ud mod facaden har 4 sider og vinduespudseren tager kun den yderste, resten står du selv for. Ved produktionen af vinduerne var det så uheldigt, at der blev efterladt en tynd oliefilm på glasset inde mellem det yderste og det inderste vindue, denne film kan fjernes med ruderens som anvendes til at fjerne trafikfilm fra billruder.
Når du anskaffer dig en andelsbolig køber du dig ind i et fællesskab der giver dig rådighed over en bolig. Du ejer med andre ord ejendommen sammen med de øvrige medlemmer af foreningen og hæfter for udgifter og gæld. Når du køber en andelsbolig skal du både overveje, hvordan du finansierer andelen og vurdere foreningens driftsøkonomi og gæld.
Er den månedlige boligudgift lav og prisen på andelen høj er der sandsynligvis ikke megen gæld i foreningen – og omvendt. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du som køber undersøger, hvor meget gæld der er i foreningen, og hvilken type det er. Er det med fast eller variabel rente? Er det med eller uden afdrag? Er det renteswap-lån?, eller værre endnu – trappelån, hvor renten stiger fremover.
Er gælden fornuftig og helst ikke over 60% af belåningsværdien bør du se på, hvordan ejendommen er vedligeholdt, er der for eksempel en langsigtet vedligeholdelsesplan, og afsættes der fortløbende penge til vedligeholdelse? Skal foreningen fremover låne til større vedligeholdelsesarbejder? Eller er der andre forhold, der gør at boligafgiften eller gælden i foreningen skal forhøjes? Tjek også referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, regnskaber, vedtægter med mere. Tal med formanden eller kassereren i foreningen, hvis du er i tvivl om noget. Det kan være en god investering at få en uafhængig økonomisk rådgiver til at analysere og vurdere foreningens økonomi.
Banken ser først på din økonomi, hvor stor udbetaling kan du lægge og så videre, når den skal bevilge dig et lån til køb af andelsbolig. Derudover ser banken på foreningens gæld og øvrige økonomi ud fra de samme kriterier som beskrevet ovenfor. Er foreningen forgældet, har dyre uhensigtsmæssige lån, eller skal du låne mange penge kan banken vælge at sige nej. Du kan prøve at låne i en anden bank, men det er klogt at lytte til bankens forbehold.
Det er størrelsen af din udbetaling, der bestemmer, hvor billigt du kan låne. I øjeblikket ligger de billigste andelsboliglån med en årlig rente på 2½% til 3% pro anno. Forlanger banken højere rente bør du overveje at få et tilbud fra en anden bank og bruge det til at forhandle renten ned med i din nuværende bank. Lykkes det ikke bør du overveje at skifte bank. Hvis banken forlanger en høj rente kan det skyldes, at du ikke lægger en tilstrækkelig udbetaling, derudover bør du jævnligt genforhandle renten på dine andelsboliglån.
Den største økonomiske udfordring i andelsboligforeninger er, at økonomiske beslutninger ska tages i fællesskab. Andelshavere er ofte meget forskellige med hensyn til alder, livssituation og økonomi. De er desuden tilbøjelige til at vægte hensynet til egen økonomi højt fremfor foreningens bedste. Derfor kan det være vanskeligt at tage beslutninger om nødvendige vedligeholdelsesarbejder, hvis det medfører øgede udgifter for andelshaverne.
Hvad er vigtigst, boligafgiften eller andelskronen? Ofte vil andelshavere med lav indkomst, for eksempel pensionister, vægte en lav boligafgift frem for en høj andelskrone, fordi de ønsker at sidde billigst muligt og ikke nødvendigvis skal sælge. Børnefamilier, der måske er ved at vokse ud af boligen, er omvendt interesserede i en høj andelskrone, så de kan sælge dyrt og lægge en højere udbetaling til en ny bolig.
Du skal derfor være bevidst om alderssammensætningen, og hvilke holdninger og planer foreningen har for stigning af boligafgiften og udviklingen af andelskronen. Det er en god idé at tage en dialog med foreningens formand og kasserer om foreningens langsigtede mål for økonomien.
Det er billigt i transaktionsomkostninger at købe en andelsbolig, men det er også betydelig mere kompliceret end at købe en ejerbolig, hvor du selv bestemmer størrelsen af gæld og betaler relativt lave fællesudgifter. Sørg for at få rådgivning i banken og af en uafhængig økonomisk rådgiver, det kan spare dig for mange penge og meget besvær, og acceptér aldrig at betale penge under bordet, det er både dumt og ulovligt.